Helligtrekongers gudstjeneste kl. 19.00 i Lemvig Kirke
Efterfølgende foredrag i Kirkehuset kl. 20.00
Helligtrekongerssøndag med gudstjeneste og foredrag ved Ruth Folmersen
Søndag d. 4. januar 2026.
Gudstjeneste kl. 19.00 i Lemvig Kirke og foredrag i Kirkehuset kl. 20.00
Ruth Folmersen er sognepræst i Hove, Hygum, Tørring og bistandspræst i Lemvig siden 1. maj 2025. Har arbejdet for Danmission i Tanzania fra 1997 – 2003 og siden som sognepræst i Hurup.
Det fortælles om de vise mænd, at de gik en anden vej hjem. Vi antager, at de rejste hjem med en stor fortælling om, hvad de oplevede i mødet med barnet i Betlehem.
Denne søndag er anledning til at tale om de venskaber, som er opstået gennem kirkens arbejde ude i verden. Ruths kærlighed går særligt til Tanzania, til den lutherske kirke i det nordøstlige hjørne.
I januar 2025 blev der en anledning til at besøge de kendte steder igen.
Ruth vil fortælle om gensyn og venskaber, der får nyt liv, og hvordan det kan give mening at fastholde de gode relationer på en mere ligeværdig måde, på trods af lange afstande og store forskelle.
Særligt skal det handle om de to bibelskoler, som blev besøgt på rejsen i januar.
Pris foredrag: 50 kr.