1200-1250 - Fund af sten i kirkens fundament og kirkens døbefont tyder på, at den første Lemvig stenkirke er bygget i årene 1200-1250. Det var en romansk bygning af rå, utilhugger granit formentlig med træloft og sadeltag.
I een eller flere byggeperioder er kirken ombygget til en gotisk kirke med tårn og hvælvinger. Kirkens mure er blevet forhøjede med 5 munkestensskifter. Nordre og søndre korsarm bygget til. Tårnet som er bygget ca. 1475, havde et højt, spidst spir.
1638 - En præsteindberetning siger, at kirken er indviet til Sct. Nicolaus.
1683 - Et lyn slår ned i spiret og beskadiger kirkeklokkerne, hvilket omtales på klokken, som blev omstøbt i 1686
1684 - Under en storbrand i byen antændes kirken og alt over hvælvingerne ødelægges. Ved genopbygningen får tårnet igen spir, men 9,5 m lavere.
1760 - Fra dette tidspunkt kaldes kirken "Vor Frue Kirke". Kirken står siden 16-1700 tallet i en rødbrun farve for at minde om mursten.
1768 - Kirkens stoleværk, pulpiturer fremstilles af snedker Zinders Nielsen Machholm.
1775 - Korkrucifiks fremstilles af Zindes Nielsen Machholm.
1780 - Altertavle fremstilles af Zinders Nielsen Machholm i landlig rokokko.
1788 - Tårnet er i forfald. Det ombygges og får formentlig sadeltag. Overstryges med samme brunrøde farve, så det ligner murværket.
1807 - Kirkegården flyttes fra kirken til Vesterbjerg.
1825 - Soklen bliver strøget over med mørkeblåt eller gråt. Vinduerne bliver malet med en "lys perlefarve" og dørene med en "blå perlefarve".
1854 - Kirken får nye, store støbejernsvinduer, som males sorte. Det hele havde et "temmelig broget udseende" siges det i en rapport fra 1875.
1867-1868 - Tårnet får blændingsprydede kamgavle mod nord og syd.
1906 - Kirken er i meget dårlig forfatning, så byrådet vedtager at nedbryde den og bygge en ny på "et passende sted i byen". En arkitektkonkurrrence til en ny kirke "på fattiggårdens grund" østligst i byen vindes af S.F.Kühnet, Århus.
Projektet bliver aldrig gennemgført p.g.a. folkelig modstand mod placeringen.
1908 - Kirken kalkes hvid i anledning af Frederik VIII`s besøg.
Tårnet havde inden ombygningen et tradiotionelt saddeltag med murede gavltrekanter på syd- og nordsiden. Ved ombygningen blev murene forhøjet med ca. 1 meter, og taget erstattet af nuværende barokke løgspir med otekantet lanterne. Spirkonstruktionen er rejst på et ca. 12 cm tykt jernbetondæk med 4 indstøbte ribbebjælker.
1933-1935 - Kirken får sit nuværende udseende efter en gennemgribende om- og tilbygning. Gulvet hæves ved samme lejlighed med en lille meter. På dette tidspunkt får kirken sit karakteristiske løgformede spir. Ombygningen omfattede også etablering af et jernbetondæk over klokkerummet.
Ved samme lejlighed får kirken også et nyt orgel, et Frobenius-orgel med 19 stemmer.
I ombygningsperioden var lavet en lejeaftale med Lemvig Missionshus om at måtte benytte denne som kirke.
1963 Dele af spiret blev udskiftet p.gr.a. rustangreb
1970 - Kirken restaureres og alt Inventar bliver opmalet og forgyldt. Kirken er lukket fra den 3. juni og i ca. 3 måneder. Gudstjenesterne holdes i Lemvig Missionshus, Vasen
1977 - Nye billeder til altertavle og prædikestol males af Bodil Kaalund.
1978 - Kirken bliver kalket indvendig, og er derfor lukket i 3 uger.
1981 - Pulpiturerne ved orglet og nordre korsarm bliver forsynet med malerier, ligeledes af Bodil Kaalund.
1983 - Kirken har ikke tidligere haft højtalere. Menighedrådet beslutter at opstille højtalere i kirken. Oticon leverer
1988 - Degnestolen får tre billeder, - malet af Bodil Kaalund
I 1988 blev Matrikeldirektoratet bedt om at udrede ejerforholet med hensyn til Torvet omkring Lemvig kirke. Købstædernes bygrunde blev matrikuleret i henhold til lov af 11.2.1863. I matriklen for Lemvig Bygrunde, der er stadfæstet af Indenrigsministgeriet den 7.6.1869 er Byens Kirke anført som tilhørende "Kirkeeierne", og Torvet som tilhørende "Communen".
2001 - Klokkespil monteres i tårnet, skænket af Ingrid og Elly Bache Lauridsen, "Damernes Magasin".
2005 - Vindfløjen på tårnet nedtages og renoveres
2011-2013 Kirken gennemgår en større istandsættelse både ude og inde. Med bl.a. nyt tag, varmeanlæg og gulve. Sæder og ryglæn i stolestaderne fornys, kirkens farvesætning ændres og AV-udstyr moderniseres.
2023-2024 Kirketårnet bliver renoveret
Nyt kobbertag på hele tårnet
Ovenstående oplysninger er hentet fra flere forskellige kilder.
Der kan være mindre fejl i materialet. Vi hører gerne om evt. fejl.
.
Læmwich har sin historie
Lemvig har sin historie - ligesom alle andre købstæder - og nævnes første gang i Det Herrens År 1234.
Oplysningen findes i en bog fra 1869 med det usædvanlige navn:"Ribe Oldemor", hvori omtales forskellige forhold for Ribe Stift, som byen dengang hørte under - således beskrevet i et kongebrev udstedt af Valdemar Sejr vedr. Læmwich som byen hed på den tid.
Den latinske tekst i brevet lyder i uddrag således: Datum apud ymbriam anno domini m. cc. xxxiii pridie Nonas Julii.
Når tallet nonas, som betyder 9 sættes foran måneden juli betyder det efter den i middelalderen gældende latinske kalender den 7. og når adverbiet pridie som betyder dagen før sættes foran Nomas julii, kommer vi til datoen d. 6. jili 1234, - og det var netop på denne dato, at de gæve borgere i Lemvig - 750 år senere - i 1984 med pomp pg pragt fejrede deres bys flotte jubilæum.
Når Valdemar Sejr i det omtalte kongebrev fra 1234 omtaler Lemvig, er det nærliggende at antage, at byen har haft en sådan betydning, at den er blevet regnet som en købstad.
Da kristendommen i 11 12-hundredetallet fik større og større udbredelse over det danske rige - og dermed også fik fodfæste i Lemvig, måtte byen naturligvis med sin status som købstad have en kirke, og her var torvet med sin centrale placering det rette sted at bygge et Guds Hus.
Det kan ikke med sikkerhed fastslås, hvornår opførelsen af Lemvig Kirke er påbegyndt - den hed oprindelig Vor Frue Kirke. Det er senere efter indgående studier af kirkens oprindelige granitfundament med rimelig sikkerhed fastslået at kirken stammer fra omkring 1240.
Disse undersøgelser blev i 1933-1935 foretaget af magister og museumsinspektør Chr. Axel Jensen.