Heldum kirke - kirkens historie - sognets historie- kirkens indre - inventar - orgel - messehageler - protokoller
Heldum sogn, der nævnes i gamle skrifter allerede i 1231 (og har eksisteret før), havde først navnet Høldum, og nævnedes et hundrede år senere som Hældum.
Senere er navnet langsomt ændret til nutidens stavemåde - Heldum.
I dag hører Heldum sogn til Lemvig Provsti og Viborg Stift. Sådan har det ikke altid været. Indtil 1922 lå hele vestjylland under Ribebisperne, og således har det været - i hvert fald siden kong Sven Estridsens reform af rigets stiftsinddeling i 1060.
De 5 herreder der i 1922 blev flyttet til Viborg Stift var Skodborg, Vandfuld, Hjerm, Ginding og Hammerum herreder.
Heldum sogn ligger i Skodborg Herred og er herredets mindste, men det trykker nu egentlig ikke beboerne, hvorimod det nok præger både kirken og dens udstyr, som er usædvanlig enkel.
Kirken er ikke særlig lang, og består af et smalt kor og skib fra romansk tid. Murene er romanske granitkvadre - muligt af tysk eller bornholmsk oprindelse.
Heldum sogn er ifølge et sognevidne i 1455 udskilt af modersognet Tørring.
Sogneudskillesen er ret sikkert sket ved Heldum kirkes ibrugtagen ca. 1175-1200.
Sognet havde en beskeden størrelse og en lidt speciel geografi, og så langt tilbage som der foreligger oplysninger var Heldum anneks til Tørring sogn. I 1801 var der 58 indbyggere i sognet. Kirken har efter kronens bortsalg siden 1700 sammen med Tørring kirke tilhørt forskellige ejere.
Heldum Kirke overgik til selveje i 1934. Kirkens regnskaber 1584-1682 er bevaret.
Anneksforholdet varede til 1. marts 1968, da sognet blev lagt ind under Lemvig pastorat, som på det tidspunkt også havde Nørlem kirke som annekskirke.
Nørlem sogn blev 1. juli 1990 udskilt som selvstændig pastorat.
Iøvrigt kan læses om Heldum kirkes historie her
Historien kan også læses i et af de hæfter (hæfte 8, bind 2), som er udgivet af Nationalmuseet i 2001.
Sognet har været uden egentlige landsbyer. Den ældre bebyggelse var præget af store gårde: Nørre og Sønder Vinkel i den nordre del, og Kirkegård, Østergård og Ballegård i den søndre. Kirken ligger frit i det jævnt bakkede landskab ved vejen mellem Lemvig og Harboøre.
Nærmeste nabo var et nyere beboelseshus og en maskinfabrik, tidligere kværnfabrik.
I dag er huset væk og fabrikken er nu autoværksted.
Fra forhandlingsprotokol for menighedsrådet i Heldum sogn som med provstiets segl er autoriseret den 3. december 1968 kan bl.a. læses:
Møde 26. november 1968:
Efter et valg i 1968 konstituerede Menighedsrådet sig således:
Formand: gårdejer Niels Ib Tronhjem, Nr. Vinkel. Næstformand: pastor Niels E. Rosendal, Lemvig. Kirkeværge: Jens Christian Gransgaard, Heldum. kasserer: landpost Egon Gransgard, Heldum. Øvrige medlemmer:
husmoder Kristine Agger, Sdr. Vinkel, sygeplejerske Gurli Vita Gravesen, Heldum. entreprenør Jens Christian Gransgaard, Heldum, Arne Jacobsen Nørremark, Vanggaard, Heldum og sognepræst Pastor P. Gammelgaard Poulsen
Møde 26. februar 1969:
Fordeling af aktiver og passiver der angår Tørring præstegaard blev godkendt. Kirkekassen blev overtaget af kasseren den 1. april 1969.
Møde 4. juni 1969:
Menighedsrådet overvejer at nedlægge sognet og blive en del af Lemvig sogn. Det vurderes at der i Heldum sogn kun er 70 valgberettigede personer.
Møde 11. november 1969:
En minkfarm er opført uden fredningsmyndighedernes tilladelse på vestre side af kommunevejen fra amtsvejen Lemvig-Thyborøn i nord, - og til Lomborg i syd. Man enedes om, at lade opføreren af minkfarmen plante et hegn af træer langs den østre side af minkfarmen. Derudover stilles et areal mellem minkfarmen og kommunevejen (nord-sydgående) til rådighed for kirken til parkeringsplads.
Møde 4. februar 1972:
Det blev vedtager at anskaffe et nyt altertæppe.
Tilbage til Heldum kirke
Klik på billedet for at se forstørret foto.