Lemvig har sin historie - ligesom alle andre købstæder - og nævnes første gang i Det Herrens År 1234.
Oplysningen findes i en bog fra 1869 med det usædvanlige navn:"Ribe Oldemor", hvori omtales forskellige forhold for Ribe Stift, som byen dengang hørte under - således beskrevet i et kongebrev udstedt af Valdemar Sejr vedr. Læmwich som byen hed på den tid.
Den latinske tekst i brevet lyder i uddrag således: Datum apud ymbriam anno domini m. cc. xxxiii pridie Nonas Julii.
Når tallet nonas, som betyder 9 sættes foran måneden juli betyder det efter den i middelalderen gældende latinske kalender den 7. og når adverbiet pridie som betyder dagen før sættes foran Nomas julii, kommer vi til datoen d. 6. jili 1234, - og det var netop på denne dato, at de gæve borgere i Lemvig - 750 år senere - i 1984 med pomp pg pragt fejrede deres bys flotte jubilæum.
Når Valdemar Sejr i det omtalte kongebrev fra 1234 omtaler Lemvig, er det nærliggende at antage, at byen har haft en sådan betydning, at den er blevet regnet som en købstad.
Da kristendommen i 11 12-hundredetallet fik større og større udbredelse over det danske rige - og dermed også fik fodfæste i Lemvig, måtte byen naturligvis med sin status som købstad have en kirke, og her var torvet med sin centrale placering det rette sted at bygge et Guds Hus.
Det kan ikke med sikkerhed fastslås, hvornår opførelsen af Lemvig Kirke er påbegyndt - den hed oprindelig Vor Frue Kirke. Det er senere efter indgående studier af kirkens oprindelige granitfundament med rimelig sikkerhed fastslået at kirken stammer fra omkring 1240.
Disse undersøgelser blev i 1933-1935 foretaget af magister og museumsinspektør Chr. Axel Jensen.