Messehageler i Lemvig kirke

I 1997 indviede kirken en gylden messehagel, vævet, broderet og syet af Lene Abildgård Knudsen. På ryggen motiv med planten kongelys ("Se din konge kommer til dig") og foran et kors, hvori man genkender kirkens kuppelspir.

 

I 1981 anskaffedes tre nye messehageler fra firmaet St. Martin Vestment Ltd. i England.
To af dem er stadig i brug - den ene rød og den anden lilla.
Den gyldne messehagel havde i adskillige år været brugt hver søndag i Lemvig Kirke.
  

I forbindelse med byens 750 års jubilæum i 1984 fik kirken en grøn messehagel, designet af Bodil Kaalund.
Foruden et kors på ryggen er her palmegrene svarende til alterbilledets palmesøndags-motiv og omgivet af flyvende bier.


Vore messehageler bruges normalt ved vore søn- og helligdagssgudstjenester.