Klokkestabel og klokke

Allerede i september 1978 besøgte Kirkeministeriets konsulent Hans Nyholm, Malling, Lemvig kirkegård for at drøfte udformning og placering af en eventuel klokkestabel.

På dettte tidspunkt blev der ved begravelser på kirkegården ringet med Lemvig kirkes klokker. 

I 1979 blev der udarbejdet skitser, og der blev ansøgt om opførelse af en klokkestabel med 2 klokker. Af forskellige årsager blev sagen henlagt.
I 1981 blev overvejet at sætte en klokke på taget af kapellet.

I 1984 blev der igen ansøgt om opførsel af en klokkestabel på Lemvig kirkegård. Denne gang var det arkitekt Egon Aagaard der udarbejdede stabelen på grundlag af klokkestabelen på Hjarup kirkegård, og nu med 1 klokke.
Tilladelsen fra Provsti og Stiftetsøvrighed blev denne gang givet og klokkestabelen blev opført i foråret 1985 af hvidmalet egetræ med pyramidetag tækket med røde teglsten, - svarende til det nærliggende kapels tag.

 

Selve klokken er leveret af Thubalka Aps, Vejle.
Klokken er fremstillet af PACCARD i Frankrig og er med en diameter på 81 cm og en vægt på 325 kg.

Klokken bærer en indskrift med teksten: STØBT TIL LEMVIG KIRKEGÅRDSKAPEL AF PIERRE PACCARD I FRANKRIG I ÅRET 1985.  (17 mm bogstaver)
KRIST STOD OP AF DØDE.  (22 mm bogstaver).

 

Ved provstesynet i 1998 blev gjort opmærksom på, at stabelen var i en dårlig forfatning, og at det må forventes at den snart skal restaureres.
Arkitekt Kuno Mielby kom med et forslag til istandsættelse i 2000. Som udgangspunkt skulle klokkestabelens udformning ændres mindst muligt, men de nederste samlinger ændres, idet de er årsag til råd og svampeangreb.
En stor del af det nederste af klokkestabelen udskiftes med nyt lagret egetræ.
Overfladebehandlingen med hvid maling skrabes af, og i stedet stryges med finsk trætjære. Arbejdet bliver færdiggjort i 2002.

    Klik på billedet for at se forstørret foto.