Den 8. maj 2022 blev som vanligt markeret med en kransenedlægning
Den traditionsrige, mindehøjtidelighed i Mindelunden på Lemvig kirkegård foregik søndag den 8. maj. Efter opstilling af faneborg og faneindmarch var der kransenedlægning ved bl.a. ambassadør Ayyalaraju, Australien, 1. Sekretær Kathrine Dark, Storbritannien og forsvarsattaché Oberst Andrzej Sypniewski, Polen.
De Allieredes Danske Våbenfæller stod for arrangementet.
De nedlagte kranse kan fortsat ses ved besøg i Mindelunden på Lemvig Kirkegård.
.
I det britiske samfunds gravsted hviler 46 mand.
Gravstedet indgår i mindeparken på Lemvig Kirkegård
Fra departementchefen i Kirkeministeriet dateret 28.1.1977 forelægger følgende:
Commenwealth War Graves Commision har meddelt at de erkærer sig enige i, at de britiske grave på Lemvig Kirkegård anlægges således at de to tværgående gange fjernes, således at der bliver en sammenhængende plæne.
Kommisionen ønsker ikke at der skal plantes omorica-graner i plænen.
Commenwealth War Graves Commision har efterfølgende lavet en ny længere vedligeholdelsesaftale.
Nedenstående artikel fra folder der blev udgivet i forbindelse med Lemvig kirkegårds 200 års jubilæum i 2007: Hele folderen kan læses her.
af Niels Erik Stampe
Efter tyskernes besættelse den 09. april 1940 havde man ikke særlige forholdsregler den første tid om, hvor evt. dræbte britiske flyvere skulle begraves.
Problemet var foreløbigt ikke særlig påtrængende og man jordfæstede dræbte flyvere nær større tyske militærforlægninger som f.eks. Esbjerg, Frederikshavn og Vadum ved Aalborg.
Drev dræbte flyvere i land på kysten, blev de ofte begravet på nærmeste kirkegård.
Fra 1942 da overflyvningerne og dermed også nedstyrtningernes antal tog til måtte en ordning imidlertid tilvejebringes, således at der var nogenlunde faste regler for hvor fjendtlige flyvere skulle gravlægges.
Tyskerne ville ikke tage land og rige rundt og arrangere begravelser lokalt, hvor flyverne var blevet dræbt og fundet. Man besluttede, at de dræbte blev bragt til bestemte begravelsespladser, hvor der kunne tilvejebringes permanente ordninger med alle instanser både tyske og danske.
Allerede på dette tidspunkt var der skabt præcedens for at begrave dræbte flyvere i Esbjerg, Frederikshavn og Lemvig, men så meldte problemerne sig også for områderne Sønderjylland, Fyn og Sjælland. På den måde, opstod 5 begravelsespladser, centralkirkegårde der hver modtog dræbte flyvere fra bestemte områder.
Frederikshavn dækkede nordlige del af Jylland ned til linien Aarhus-Hvidesande og Lemvig dækkede alene vestkysten fra Thyborøn ned til Hvide Sande og mod øst til en linie Struer Ringkøbing. Lemvig kirkegård blev den mindste af de 5 centralkirkegårde.
I tiden fra 17. maj 1941 til december 1943 blev der efter kristne ritualer begravet 42 britiske og 6 amerikanske flyvere.
Fra 12. maj 1944 ophørte Lemvig at være centralkirkegård.
Indtil sommeren 1944 (juli-august) skærpede tyskerne forholdene, hvor man tidligere ved tysk foranledning forestod begravelser af allierede flyvere med fuld honnør med æresvagter, salut og en tysk evt. dansk præst som forestod ritualerne.
Fra Berlin udgik i august 1944 ordren til de lokale tyske kommandanter, at for fremtiden skulle alle allierede luftterrorister nedgraves, hvor de fandtes uden gejstlig medvirken. På Lemvig kirkegård blev der begravet 42 britiske og 1 polsk flyver samt 7 amerikanske (der i maj 1948 blev hjemført til USA. Enkelte til en fælles amerikansk kirkegård i Belgien).
Efter krigen fandt en hel del borgere i Lemvig, at man skulle undersøge mulighederne for at få anlagt en mindelund for de på Lemvig kirkegård begravede allierede flyvere.
En komité bestående af byens redaktører, pastor A. Vestergård, borgmester August Nielsen, erhvervssekretær Winther Johansen og kirkeværgen grosserer Torp blev nedsat. Komitéens formand var hr. Tom Olufson (Dagbladet Lemvig Social Demokrat).
21. april 1947 anmodede komitéen Lemvig Menighedsråd om at bidrage til, at der blev opnået de fornødne godkendelser fra Kirkeministeriet.
Ansøgning afsendes til Kirkeministeriet den 30. september 1947 idet Menighedsrådet stiller det nødvendige areal til rådighed.
Godkendelse til anlægget og flytning af gravene meddeles den 08. juni 1948. Flytning incl. forsøg på at identificere de ukendte blev foretaget i juli måned 1948. Omkostninger ved flytning af gravene afholdtes af de britiske myndigheder, medens udgifterne til anlæg af den nye mindelund afholdtes af de lokale kirkelige og kommunale myndigheder. Etablering af gravsten (headstones) og monument kors (Cross of Sacrifice) afholdtes af de britiske myndigheder.
I sommeren 1948 forestod en engelsk hærkommando et stort identifikationsarbejde ved opgravning og samtidig blev på grundlag af en aftale imellem Kirkeministeriet og Menighedsrådet den del grave (fra 802-827a) flyttet op til det nye område (720-740). Ved flytning af gravstederne blev også de af tyskerne opsatte trækors flyttet til mindelunden. I løbet af 50erne blev alle gravsteder forsynet med nye gravsten af Portland granit (sandsten) og det store kors blev opsat kort efter. Kirkeministeriet indgik den 10. april 1954 en aftale med det britiske statssamfund om retten til i 60 år at have rådighed over de arealer på danske kirkegårde, hvor allierede flyvere var blevet begravet. Genforhandling om forlængelse er indeholdt i aftalen. I forbindelse med “50-året” for befrielsen 04. maj 1995 blev anlægget i mindelunden retableret med afkantning af gravstenenes afgrænsninger med betonkanter og beplantet med lyng og rosenbuske samt ny græsbelægning.
Kirkeministeriet yder årligt et beløb til vedligeholdelse af soldatergravene i mindelunden.’ Af de begravede var 9 begravet som ukendte (unknown unto god) .
Fire af de ukendte er i 1998 blevet identificeret og nye gravsten med de rigtige navne blev indviet ved en ceremoni den 07. september 1998, hvor yderligere 1 flyver blev fundet i Ringkøbing fjord og som endelig blev jordfæstet med navn på gravstenen. Familier til de identificerede flyvere deltog i ceremonien sammen med repræsentanter fra R.A.F., Engelske Ambassade, Hjemmeværnet, Soldaterforeningen og Forsvarsbrødrene samt kirkelige og kommunale repræsentanter.
I Mindelunden er der hvert år ceremoni med kransenedlægninger omkring den 4. maj og Alle Helgens Dag (for den polske flyver) hvor den Polske Ambassade altid er repræsenteret.
De lokale Soldaterforeninger og Forsvarsbrødrene giver møde med faner og fanevagter og nedlægger kranse ved korset.
I ceremonien er Lemvig byråd repræsenteret ved borgmesteren.
Klik på billedet for at se forstørret foto.