Tyske krigsgrave

I mindelunden med de tyske krigsgrave, er begravet 63 tyske soldater og 17 flygtninge.
Ofre fra anden verdenskrig.

 

Da de tyske styrker i Danmark kapitulerede 5. maj 1945 befandt der sig her i landet, i følge engelske militærmyndigheders opgørelse, 286.875 soldater, deraf ca. 80.000 syge og sårede, på i alt 87 militærlazaretter.   
Blandt patienterne var størstedelen sårede fra østfronten, der i krigens sidste måneder var evakueret til Danmark i håb om at de kunne reddes.
Under og lige efter besættelsen 1940-45 blev i alt 10.250 tyske soldater begravet i Danmark.
I alt findes der i dag tyske soldatergrave på 34 danske kirkegårde, - een af dem er Lemvig

3.oktober 1962 blev der indgået en aftale mellem den danske og den vesttyske regering om tyske krigsgrave i Danmark. Fra tysk side ønskede man at få samlet begravelserne på færre steder ved den fremgangsmåde at lig blev gravet op og genbegravet. 

Omkostninger ved vedligeholdelse af gravstederne her og overalt i Danmark betales af organisationen Volksbund deutsche Kriegsgräberfürsorge e.V. (Nationalforbundet for Pleje af Tyske Krigsgrave), der gennem årene lejlighedsvis er mødt frem med frivilligt mandskab for at vedligeholde gravene. Det sker ikke så meget mere, for efter kommunismens fald stod organisationen overfor den kolossalt store opgave at stedfæste begravelserne af de hundredtusinder faldne på Østfronten og ordne forholdene der.
Men organisationen betaler stadig, efter regning, for vedligeholdelse af de tyske soldatergrave.
På foreningens hjemmeside www.volksbund.de kan man bl.a. finde 
mere konkret her om Lemvig kirkegård.

 

Sammenlægning af de tyske krigsgrave på 34 kirkegårde i Danmark afsluttedes i 1969.

Kontakt i Tyskland:

Volksbund Deutsche Kriegsgrave

Berfuersorge E.V.

Werner Hilbert Str. 2

DE/34112 Kassel

 

    Klik på billedet for at se forstørret foto.